Hayburner Big Band består af 5 saxer, 4 trompeter, 4 basuner, guitar, piano, bas, trommer og sangere samt en dirigent. Bandet afholder mindst to årlige koncerter, ofte i Kulturhuset Islands Brygge forår og efterår, samt en julekoncert et sted på Østerbro. Herudover kan Hayburner Big Band bookes til spillejobs for private, firmaer eller foreninger i forbindelse med fester eller receptioner. Repertoiret tilpasses situationen, og indeholder evergreens og jazzstandards som kan nydes af både lyttende og dansende.

Hayburner Big Band 2025
Forårskoncert: Lørdag 14. juni
Efterårskoncert: Søndag 26. oktober
Julekoncert: Lørdag 13. december
Alle i Kildevæld Kulturcenter

Se mere information nedenfor

Plakat ved Torsten Meyer

(Klik for større udgave, åbner i ny fane)


Hayburner Big Band
Forårskoncert
Lørdag 14. juni 2025
kl. 15 - 17

Kildevæld Kulturcenter
Bellmansgade 3C, 2100 Kbh. Ø

Dirigent: Jan Harbeck
Vokal: Peter Testmann

Entré ved døren:
100 kr, kontant eller MobilePay

Hayburner Big Band byder velkommen til denne forårs-koncert. Ib Glindemann's repertoire udgør fortsat en kerne i vores koncert, men vi giver også numre ved andre kendte big band komponister og arrangører.

Orkestret bliver dirigeret af Jan Harbeck som også får fyret en solo af i "Zoot" af Zoot Sims. Blandt andre af vores solister kan nævnes: Egon Petersen i "Round Midnight", Ture Larsen i "Flemming On The Bone" og Jens Søndergaard i "Quintessence".

Peter Testmann giver nogle skønne sangnumre, fx "Get Me To The Church" fra musicalen "My Fair Lady".

Kildevæld Kulturcenter

Se om tidligere koncerter i Galleri

www.hayburnerbigband.dk
Om persondata på denne hjemmeside (pdf-fil) 17-05-2025